Risiko ved brug af kontaktlinser
Skrevet af Javier Cabrerizo
Hurtige svar
Er kontaktlinser farlige?
Kontaktlinser er for de fleste sikre ved korrekt brug, men de kan øge risikoen for tørre øjne, hornhindeskader og infektioner.
Kan man sove med kontaktlinser?
Det bør man som udgangspunkt ikke. Overnatning med kontaktlinser øger risikoen for alvorlige hornhindeinfektioner betydeligt.
Hvad er Acanthamoeba-keratitis?
Det er en sjælden, men alvorlig infektion i hornhinden, som især er forbundet med kontaktlinsebrug. I alvorlige tilfælde kan den føre til varigt synstab.
Hvilke kontaktlinser er sikrest?
Hvis kontaktlinser er den rette løsning, har daglinser generelt en lavere infektionsrisiko end genanvendelige linser.
Kan kontaktlinser give tørre øjne?
Ja. Kontaktlinser kan påvirke tårefilmen og øge fordampningen, hvilket kan give tørhed, irritation og nedsat komfort.
Hvad hvis jeg ikke længere kan tåle kontaktlinser?
Briller er et alternativ, og for egnede patienter kan synskorrigerende behandlinger som Aqua PRK, ICL eller RLE være andre muligheder.
Hos Copenhagen Eye Institute ser vi kontaktlinser for det, de er: et virkelig nyttigt synshjælpemiddel for mange mennesker — og et medicinsk hjælpemiddel, der medfører reelle, veldokumenterede risici, når de bæres ud over de grænser, som dine øjne kan tåle.
Det starter som regel med tørre øjne
Den mest almindelige årsag til, at folk holder op med at bruge kontaktlinser, er ikke infektion — det er tørhed. En linse ligger direkte på tårefilmen på hornhindens overflade og forstyrrer den efter flere timers brug: den absorberer fugt, tynder tårelaget og øger fordampningen. Tørhed nævnes konsekvent i den oftalmologiske litteratur som den vigtigste årsag til, at folk holder op med at bruge kontaktlinser. For de fleste mennesker viser dette sig som en mild, forbigående irritation sidst på dagen. Men tørhed er ikke kun et spørgsmål om komfort — en svækket tårefilm og øjenoverflade er også den tilstand, der gør hornhinden mere sårbar over for alt, hvad der følger: mikroskrammer, nedbrydning af epitelet og i sidste ende en indgangsport for mikroorganismer.
Fra irritation til infektion: hvad tallene egentlig viser
- For bløde engangs-kontaktlinser, der bæres korrekt, ligger den årlige forekomst af mikrobiel keratitis på omkring 2 pr. 10.000 brugere.
- For genanvendelige bløde kontaktlinser til daglig brug (f.eks. månedslinser, der tages ud om natten) fordobles forekomsten omtrent.
- Ved brug om natten eller i længere perioder stiger forekomsten til cirka 10–15 gange så høj som ved brug udelukkende om dagen — hovedsageligt fordi man, når man sover med linser på, fratager hornhinden ilt og forhindrer den tåreudskiftning, der normalt skyller bakterier væk.
Dette er befolkningsgennemsnit fra store case-control-undersøgelser, der er gennemført i Europa og Australien. De involverede mikroorganismer varierer også alt efter brugsmønster: Infektioner ved daglig brug skyldes typisk langsommere voksende stafylokokker, mens længerevarende brug eller brug om natten i uforholdsmæssig høj grad er forbundet med Pseudomonas aeruginosa — et hurtigt voksende patogen, der potentielt kan true synet.
Acanthamoeba-keratitis: sjælden, men en af de mest frygtede komplikationer inden for vores fagområde
Hvis der er én infektion, der holder hornhindespecialister vågne om natten, er det Acanthamoeba-keratitis (AK) — en parasitinfektion, der er vanskelig at diagnosticere, smertefuld i et omfang, der står i misforhold til de kliniske tegn, og som er notorisk resistent over for behandling. Acanthamoeba er ikke noget eksotisk. Den findes overalt i ledningsvand, brusebad, svømmebassiner og jord, og de fleste af os har antistoffer mod den. Det, der gør brugen af kontaktlinser farlig, er, at en linse kan holde organismen fast mod hornhinden og give den tid til at invadere et svækket epitel. Tallene giver stof til eftertanke for en tilstand, som mange patienter aldrig har hørt om:
- Brug af kontaktlinser udgør op til 93 % af AK-tilfældene i den udviklede verden (StatPearls / NCBI klinisk gennemgang).
- En landsdækkende hollandsk overvågningsundersøgelse (2009–2015) viste, at forekomsten blandt brugere af bløde linser var steget til ca. 1 ud af 21.000 om året, og at antallet af tilfælde var tredoblet i løbet af undersøgelsesperioden.
- Genanvendelige linser medfører cirka tre til fire gange så stor risiko for AK som engangslinser (Carnt et al., case-control-undersøgelse, Ophthalmology), og den samlede risiko for AK anslås at være omkring 20 gange højere hos kontaktlinsebrugere end i den generelle befolkning.
- I den samme hollandske kohorte oplevede 39 % af patienterne behandlingssvigt – hvilket betyder betydeligt, permanent synstab og/eller behov for hornhindetransplantation.
Dette er en sjælden sygdom. Men »sjælden« er ikke det samme som »irrelevant«, når konsekvensen er en infektion, der kan føre til blindhed i et ellers sundt, ungt øje — og den aldersgruppe, der rammes hyppigst, er 20–40 år, netop den befolkningsgruppe, der er mest tilbøjelig til at bruge kontaktlinser udelukkende af bekvemmelighedshensyn.
Når linser ender på operationsbordet af de forkerte grunde
Hornhindetransplantation (keratoplastik) er en af de mest effektive behandlinger inden for hele oftalmologien — men det er en større operation, der medfører livslange risici for afstødning af transplantatet, sårdehiscent og behov for yderligere indgreb. I specifikke kasuistikserier om Acanthamoeba-keratitis krævede ca. 1 ud af 5 berørte øjne i sidste ende en penetrerende keratoplastik. Sammenlignende data om komplikationer, der kræver hornhindetransplantation, tyder også på, at synsresultaterne efter infektionskomplikationer forbundet med kontaktlinser i gennemsnit er markant dårligere end efter komplikationer fra laseroperationer. Vi siger dette ikke for at skræmme vores patienter, men fordi det er det ærlige kliniske billede: Et valgfrit hjælpemiddel kan i et lille, men reelt antal tilfælde udløse en kæde af begivenheder, der ender med en transplantationsoperation — noget, der i det væsentlige aldrig er forløbet efter en velvalgt refraktiv behandling.
Praktiske råd, som vi giver vores egne patienter
- Daglig brugstid: De fleste producentanvisninger og den kliniske konsensus angiver, at sikker daglig brug ligger i intervallet 8–12 timer, dog med individuelle tilpasninger foretaget af din øjenlæge eller optiker på baggrund af linsematerialet og tilstanden af din øjenoverflade. Linser med lavere permeabilitet (ældre hydrogel-linser) bør generelt begrænses til den nedre ende af dette interval.
- Kronisk tørre øjne er en relativ – og undertiden absolut – kontraindikation. Hvis du allerede har en svækket tårefilm, øger brugen af linser både ubehag og risikoen for infektion. Dette bør vurderes og må ikke blot antages væk.
- Sov aldrig med linser på, medmindre linserne er specifikt designet og ordineret til langvarig brug under nøje overvågning.
- Hvis en linse ikke er designet til engangsbrug, må du aldrig genbruge den ud over den foreskrevne udskiftningsperiode, og du må aldrig fylde op på eller genbruge linsvæske.
Ikke alle linser udgør samme risiko
Hvis kontaktlinser er det rigtige valg for dig, er typen af linser afgørende:
- Bløde engangs-kontaktlinser til daglig brug er det foretrukne valg, hvis man overhovedet bruger kontaktlinser. Da en frisk, steril linse kun bruges én gang og derefter kasseres, undgår man biofilmdannelse, forurening af etuiet og hygiejnemæssige problemer ved genbrug – faktorer, der udgør en stor del af den øgede risiko, der ses ved genanvendelige linsetyper.
- Nyere silikonehydrogelmaterialer leder cirka fem gange mere ilt til hornhinden end ældre hydrogel-linser (Dk-værdier overstiger nu regelmæssigt 100 barrers), hvilket markant reducerer iltmangelrelaterede komplikationer såsom neovaskularisering af hornhinden. Dette er en reel og velkommen fremgang. Men det er vigtigt at være præcis med hensyn til, hvad det gør og ikke gør: Store case-control-data viser, at silikonehydrogel-materiale i sig selv ikke har vist sig at reducere den samlede risiko for mikrobiel keratitis signifikant sammenlignet med konventionelle bløde linser — bedre ilttilførsel er ikke det samme som eliminering af infektionsrisikoen, og nogle silikonehydrogel-materialer er mere tilbøjelige til lipidaflejring og nedsat befugtningsevne, hvilket i sig selv kan fremprovokere tørhed og intolerance.
Hvad er alternativerne?
- Briller er fortsat den mindst risikofyldte løsning til synskorrektion og medfører stort set ingen af de ovenfor nævnte infektionsrisici.
- Refraktiv kirurgi — herunder Aqua PRK, implantérbare Collamer-linser (ICL) og refraktiv linseudskiftning (RLE) — kan hos passende udvalgte patienter permanent reducere eller helt fjerne afhængigheden af kontaktlinser, hvorved den daglige risiko for infektion og iltmangel fjernes i stedet for blot at blive håndteret.
Hver patient er forskellig, og refraktiv kirurgi har sine egne udvælgelseskriterier og risikoprofil, som bør vurderes individuelt af en hornhindespecialist eller en specialist i refraktiv kirurgi. Men for patienter, der fortsat skal bruge kontaktlinser på trods af tilbagevendende tegn på intolerance, er det helt rimeligt at bede om den samtale. Vores holdning: Kontaktlinser er et legitimt og værdifuldt redskab for mange mennesker, men brugen af kontaktlinser er en medicinsk beslutning med reelle, målbare risici, der fortjener samme omhyggelighed som enhver anden behandling. Der er mange videnskabelige beviser, der tyder på, at tolerancen over for kontaktlinser aftager med alderen. Hvis dine øjne signalerer, at de har det svært, er det værd at lytte til det budskab og indhente en specialists vurdering.
Referencer
- Dart JKG, Radford CF, Minassian D, Verma S, Stapleton F. Risk Factors for Microbial Keratitis with Contemporary Contact Lenses: A Case-Control Study. Ophthalmology. 2008;115:1647–1654.
- Stapleton F, Keay L, Edwards K, et al. The Incidence of Contact Lens–Related Microbial Keratitis in Australia. Ophthalmology. 2008;115:1655–1662.
- Carnt N, et al. Acanthamoeba Keratitis Risk Factors for Daily Disposable and Reusable Contact Lens Users: A Case-Control Study. Ophthalmology. Summarized in American Academy of Ophthalmology, EyeNet, “Risk of Acanthamoeba Keratitis in Contact Lens Users,” 2023.
- Verani JR, et al. / van Meer B et al. The Rising Incidence of Acanthamoeba Keratitis: A 7-Year Nationwide Survey in the Netherlands. Acta Ophthalmologica / associated cornea literature, 2009–2015 cohort, PMC6731013.
- Acanthamoeba Keratitis. StatPearls, NCBI Bookshelf, updated 2023.
- Acanthamoeba Keratitis. EyeWiki, American Academy of Ophthalmology.
- Evaluation of Acanthamoeba Keratitis Cases in a Tertiary Medical Care Centre Over 21 Years. PMC7806847.
- Complications Leading to Keratoplasty Among Contact Lens Users and LASIK Patients: A 10-Year Cross-Sectional Analysis. PMC8380166.
- Daily Disposable and Silicone Hydrogel Contact Lenses and Risk of Microbial Keratitis. American Academy of Ophthalmology, Editor’s Choice summary, 2013.
- Young G. Why One in Four Contact Lens Wearers Doesn’t Achieve Optimum Vision: An Evaluation of Field Trial Data of Multifocal Contact Lenses. (Cited widely as the basis for dryness as the leading cause of contact lens discontinuation), 2011.
- Manufacturer prescribing/fitting guidance (Alcon DAILIES TOTAL1, Johnson & Johnson 1-DAY ACUVUE TruEye) on maximum daily wearing schedules, accessed via published clinical trial protocols, ClinicalTrials.gov.