Øjenkonsultation - Se forløbet
Vi hjælper dig med dine øjenproblemer. Book nemt tid online eller ring til os.
FORLØBET AF EN KONSULTATION HOS OS
1. Venteværelse
2. Undersøgelse
Hvem udfører konsultationerne?
Konsultationerne udføres af vores øjenlæger og optometrister, som har mange års erfaring inden for diagnostik og behandling af synsproblemer. De sikrer, at hver patient får en individuel vurdering og en grundig gennemgang af mulighederne, så du kan træffe et trygt og velinformeret valg.
Internationalt institut
Vi er mere end en øjenklinik. Vi er et øjeninstitut med et stærkt fokus på forskning og innovation – både nationalt og internationalt.
Derfor har vi samlet et team af specialister med forskellige sproglige kompetencer, så vi kan kommunikere med dig på dansk og engelsk samt, afhængigt af behovet, på spansk, tysk, norsk og finsk.
Hos Copenhagen Eye Institute modtager vi patienter fra hele verden, som rejser til Danmark for at få adgang til specialiseret ekspertise og avancerede øjenbehandlinger, der kun tilbydes få steder.
Er du international patient, expat eller turist i Danmark – eller besøger du landet i forbindelse med en forretningsrejse? Hos os kan du få et komplet og sammenhængende behandlingsforløb, fra den indledende øjenlægekonsultation til eventuel behandling.
Vi hjælper dig også med den praktiske del og sørger for den nødvendige dokumentation til din private sundhedsforsikring, så dit forløb bliver så enkelt og trygt som muligt.
Internationale patienter uden et dansk national identifikationsnummer (CPR-nummer) kan læse mere om bestilling her:
BESTIL TID
Bestil tid nemt og hurtigt online eller kontakt os via telefon.
Hvornår bør du søge øjenlæge?
Der findes ikke ét entydigt svar – det afhænger helt af, hvordan dit syn påvirker dig i hverdagen, og hvilke gener du oplever. Som tommelfingerregel anbefaler vi, at du tager kontakt til os – eller en anden øjenlæge – så snart du oplever ændringer i dit syn.
Hvorfor vælge en øjenlæge fremfor en optiker?
En øjenlæge er en specialuddannet læge med fokus på øjensygdomme. Vi har adgang til avancerede instrumenter og diagnostisk udstyr, der gør det muligt at stille præcise diagnoser og iværksætte behandling. Dette betyder, at vi kan gennemføre en mere grundig og detaljeret undersøgelse af dine øjne end det, der typisk er muligt hos en optiker.
Tilskud fra sundhedsforsikringer
De fleste private sundhedsforsikringer i Danmark tilbyder dækning eller tilbyder delt tilskud af øjenlægekonsultationer som en del af deres sundhedsordninger. Dette gælder både for almindelige øjenundersøgelser samt specialiserede behandlinger og kirurgi, afhængigt af forsikringsselskabet og den specifikke forsikringspakke. Ved spørgsmål om tilskud fra private sundhedsforsikringer kan du rette henvendelse til vores personale på telefon 25 64 64 64, eller kontakte din private sundhedsforsikring for at høre om dine muligheder.
Øjenlæge i København K
Copenhagen Eye Institute er en øjenlæge i København med kort ventetid og specialiseret behandling.